Metaxa 12-Star er den mest modne af Metaxas almindelige græske spiritus, og der er et fremstød i gang for at gøre amerikanske ganer fortrolige med denne klassiske græske drik, eller den originale græske spiritus.
1888: Spyros Metaxa skaber muligvis den blødeste ravfarvede spiritus under solen. Lige siden har kunsten at fremstille vin, destillere, modne og blande skabt den unikke METAXA stil.
Og Metaxa er bestemt original. Den er i en klasse for sig selv, bogstaveligt talt, når det gælder spirituskonkurrencer. Da den først kom ud i 1888, blev den kaldt en cognac, fordi der dengang ikke var nogen fast definition af, hvad cognac var, så mange brandyer kaldte sig cognac.
Senere, da cognac blev strengt defineret, måtte Metaxa og andre drinks omdefinere sig selv, og Metaxa blev en brandy. I årevis blev den betragtet som den græske brandy. Men så definerede spiritusverdenen, hvad en brandy var, og brandy var en drik, der blandt andet ikke indeholdt vin.
Metaxa indeholder vin, meget fin vin fra Samos, så firmaet måtte beslutte, om de ville droppe vinen og ændre opskriften, så de kunne kalde sig en brandy, eller om de ville holde fast i deres succesrige opskrift. Det gjorde de. Dette er trods alt Grækenland, hvor traditioner er vigtige. Så nu er Metaxa bare Metaxa, en mørk spiritus i sin helt egen kategori. Men hvis du aldrig har prøvet den og gerne vil vide, hvad du kan forvente, så tænk brandy, og du vil ikke være langt fra.
Alkoholmisbrug er farligt for helbredet. Skal indtages med måde.
Smagning af 12-stjernet Metaxa
Metaxa er et stilfuldt produkt. Det kommer i en solid mørkeblå æske, og flasken indeni er lige så flot med en matchende blå top og guldbogstaver på etiketten. Med den dybbrune spiritus indeni ser den bestemt stilfuld og meget fristende ud.
I næsen er den som en brandy, men en brandy med en subtil forskel. Der er en blomstersødme i den, men det er en virkelig rig blomstersødme, ikke de subtile noter, man kan få med en skotsk whisky eller en brandy. Det skyldes, at Metaxa også indeholder botaniske ingredienser, herunder rosenblade.
Der er også et strejf af violer, sandsynligvis et spin-off fra roserne. Måske også figner, en anden sødme, og et strejf af mørk kaffefylde. Det er bestemt en interessant aroma, som ikke helt ligner noget andet, samtidig med at den minder om både brandy og whisky.
På tungen kommer sødmen fra rosenblade og violer virkelig frem, afbalanceret af en mørkere smag af kaffe eller chokolade. Det er en rig kombination, og eftersmagen bliver hængende, den blanding af blomster, kaffe (hvilket lyder som en mærkelig kombination, men det er lækkert) og en lille smule appelsin. Den har en alkoholprocent på 40 %, og man kan bestemt smage alkoholen.
